Når man lever et Provinsliv, er man ganske ofte single og har ingen hjemmeboende børn. Godt hver femte har en anden oprindelse end dansk.
De fleste har holdt sig til grundskolen eller valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Mange er nu enten pensioneret eller står uden for arbejdsmarkedet, mens de der arbejder, næsten alle er lønmodtagere på grundniveau. Det afspejler sig i indkomsten og formuen, som er tilsvarende lav. Vi møder dem derfor i middel- og arbejderklassen.
Provinsliv bliver levet overalt i provinsen, fra provinsbyer i alle størrelser til de større landsbyer omkring provinsbyerne. De fleste bor i beskedne boliger på 40 til 90 m²; halvdelen til leje i almennyttigt boligbyggeri; en fjerdedel i private udlejningsboliger, mens lidt under hver fjerde har en andelslejlighed eller ejerbolig. Størsteparten ligger i ældre etagebyggerier eller to- og flerfamiliehuse, gerne et sted, hvor der stadig kører en lokal bus eller lokalbane til provinsbyens kulturelle tilbud, handelsstrøg eller storcenter.
Med de kollektive forbindelser klarer en del sig uden bil. Der er for øvrigt sjældent heller økonomi til en. Til gengæld giver de den gas på de sociale medier, hvor de også ”mødes” med familien. De er i det hele taget meget online, hvor de holder sig orienteret om stort og småt – især inden for underholdning, herunder streaming af film og TV-serier. Og så er internettet praktisk; der kan man købe de varer, der ikke lige er til at få i provinsen.
Et Provinsliv har friheden til at vælge og vrage mellem provinsbyens udbud af sport og kultur. Nogle vil gerne det hele - andre hellere vil være fri.
På trods af det store udbud af sport, er der mange befolkningsgrupper, der får mere motion end Provinsliv. Men de, der dyrker motion, foretrækker en af de sædvanlige topscorere; løb, cykling eller en tur i fitnesscentret. Maden gør de generelt ikke et stort nummer ud af. Hvorfor bruge timer i køkkenet, når man kan få fastfood eller snuppe en færdigret i supermarkedet?
De yngre holder af at feste, mens de ældre tager den med ro og dykker ned i lokalpolitik. Fælles for generationerne er, at de mener, at Danmark skal passe sig selv og gøre mere for danskere, før man hjælper i andre lande.
Det er normalt at være lidt stolt af sit Provinsliv. Nogle tager hver dag til en større by for at arbejde men vender altid hjem til det vante liv bagefter.